Forside

Toppen af Nokken – et Cannonball Marathon.

Et marathon, efter cannonball princippet, med en enestående udsigt ud over Københavns Sydhavn, Slusen, Fælleden og den spændende arkitektur på Sluseholmen (Lille Amsterdam), Avedøre Værket, Ørestad med 8-Tallet, VM-Bjerget, BellaSky, DR-Byen, Siloerne, Lille Nokken, Nokken, Sønderbro Haveforening og et blik ud over byens tårne og kirkespir.

Start/depot er på toppen af bakken ( Google maps 55.643806, 12.556639 )

Der arrangeres både løb i dagtimer og som FyraftensLøb.

Der er medalje til alle.

1 runde inklusiv prolog ; 7,4km. Efterfølgende runder er ca 5 km.

Det giver distancerne 7,4km / små 22km / 42,4km.

Toppen af Nokken Marathon er fortrinsvis et Marathon løb.

Diplom vil fremgå på hjemmesiden https://toppenafnokken.wordpress.com/

Se Næste løb og tilmeld under kontakt og/eller Mobilepay med navn, dato og distance.

Pris : Almindeligvis 50 kr på Mobilepay +45 2856 1616 (navn, løbsdato, distance).

Ellers 50 kr på dagen, aftalte penge og helst i seddel. (Tjæk MEDDELELSER for evt prisændring). Man kommer på deltagerlisten når gebyr er betalt.

Basic; Egen forplejning til, under, og efter løbet medbringes. Der kan være kaffe og sødt til efter løbet. Ting kan ej låses inde. Løbet gennemføres når mindst 5 løbere har intentionen om at gennemføre en hel marathon og er gældende hvis mindst 3 gennemfører marathon. (Regler for gyldigt marathon til Klub100 Marathon).

Løbeur slukkes først når målstreg krydses. Pausefunktion skal være deaktiveret.
Affald på ruten er strengt forbudt. Deltagelse på eget ansvar.

Det henstilles til, at man møder op i god tid for briefing og startfoto.
Tidlig start er ikke muligt.

Kommer man forsent, uanset årsag, da tillægges tiden fra Løbsstart!

Der findes ej læskur eller toiletter. Diskret kan man dog bruge bevoksningen på ruten og i pæn afstand fra depotet.

Se under MEDDELELSER om der er nogle særlige forhold (fx prisreduktion) der gør sig gældende for den aktuelle dato.

Der kunne jo være et særarrangement eller prisændring netop den dag. 🙂

P-plads ved BMXBanen (v/ Slusen 2) og lige over for på Artillerivej. Bus 250S holder på Artillerivej og 300S + 4A på Vejlands Allé (Sjællandsbroen).
Længst inde på BMX P-pladsen ved en gitterport, er en trappe op til toppen af bakken. Op og 195 meter til venstre. Vupti.

RutenEndomondo og Google maps

løb running marathon cannonball